3D printer

3D printer bevægelsen blev for alvor sat igang af RepRap der er OpenSource og GPL, og helt i den ånd er mange kommercielle printere stadig opensource, nogen måske lidt mere af navn end af gavn.


Jeg bestilte en Tevo Tarantula kit fra Kina som dukkede op efter 24 dage, og den spytter faktisk ganske hæderlige prints ud, specielt hvis man holder sig til PLA.  Der er en del problemer, men også gode muligheder for at forbedre printeren og der er masser af youtube videoer om det.  Jeg vil dog kun lave et minimum af ændringer og istedet bygge en ny.

Min printer skal bestemt være opensource og alt programmel skal køre under Linux. Indtil videre har jeg brugt.

Hvilken type skal jeg så bygge ? Der er masser af RepRap_Options

  • Prusa-i3 type –  stepper motorer til X Y Z -aksen, printer-objektet flyttes i Y-aksen, X og Y aksen bliver flyttet med bælter og Z-aksen med en gevind skrue. Det ser ud til at det er favorit designet til billige og gode printere. Den jeg har købt bruger samme kinematik.
  • Hangprinter et frisk pust fra Sverige, sådan en bør man næsten have 😉
  • CoreXY – En del aktivitet i selvbyg printere, let og dermed hurtig kinematik.
  • Ultimaker type – Ulticampy – ikke meget aktivitet
  • RepRap-Morgan Morgan – ikke meget aktivitet
  • Mit eget selv-opfundne design – indtil videre ligger det trygt i hoved, og jeg har ikke set andre bruge designet – måske er det fordi det ikke er særlig godt/nemt/præcist/billigt/hurtigt – Jeg er overbevist om at det er et rigtig godt/nemt/præcist/billigt/hurtigt design men det kræver jo at jeg laver det hele selv.
  • Jeg har faktisk 2 designs i mit hoved, en radian og en linear version.

Det smarteste er jo at vælge et gennemprøvet design, hvor andre har fundet og udbedret fejlene, eller i det mindste et design hvor der sker udvikling og der er folk man kan diskutere hvorfor ens printer ikke virker som forventet.

Printeren jeg vil bygge skal være en CoreXY, og der er en del versioner som folk bygger lige for tiden, og masser af inspiration og opskrifter på Youtube og Thingiverse

Jeg kan specielt godt lide Arturs tilgang til projektet. og jeg kan fint forestille mig at ende op med en lille familie 3D-printere optimeret til hver sit materiale.

  • ABS / PETG filament, lukket og opvarmet boks 200mm x 200mm x 200mm print-volume
  • PLA filament, lidt større, måske 400x300x300
  • PLA/flex filament, lidt mindre, bygget af delene fra min Tevo Tarantula

Efterhånden har jeg fået samlet stumper nok sammen til at bygge min egen 3D-printer, jeg er begyndt at printe delene.

Mere om det næste gang

Print Friendly, PDF & Email
This entry was posted in 3D printer. Bookmark the permalink.